7
Vi er altid klar til at hjælpe Professionel rådgivning Udkørende serviceteam

Alm. spørgsmål

Kan jeg afbestille min ordre hvis jeg har fortrudt?
Skulle du fortryde en bestilling, kan du få den slettet igen ved at kontakte os direkte. Dette skal du helst gøre ved at ringe til os på tlf. 96 92 10 90 eller sende en e-mail til os på: salghedestoker.dk

Er det muligt at afhente sine bestilte varer selv?
Du kan i mange tilfælde sagtens hente dine varer hos os. Det er dog vigtig at vi ALTID aftaler dette på forhånd da det ikke er alle varer vi har på lager, og nogen gange vil dine varer blive sendt direkte fra producenten.

Hvis du på forhånd ved om du ønsker at afhente dine varer selv, er det en fordel at du skriver dette som en kommentar til din ordre allerede når du bestiller i shoppen. Vær opmærksom på at du som udgangspunkt altid skal placere en ordre til os via web eller tlf. før det er muligt at afhente. Er du i tvivl om vi har dine varer på lager til afhentning kan du altid ringe til os inden foretager en bestilling.

Åbningstider
Vi holder åbent mandag til torsdag kl. 9.00-16.00 & Fredag kl. 9.00-14.00. Vores online shop er selvfølgelig åben for bestillinger døgnet rundt.

Betalingsformer
I shoppen kan du betale online med Mobilpay/dankort/Visa/Master samt diverse gængse kreditkort. Du har også mulighed for at betale kontant i butikken eller du kan benytte vores attraktive finansieringsmuligheder via Resurs Bank.

Hvordan bruger i cookies på www.hedestoker.dk

På Hedestoker.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Vi bruger egne cookies i fobindelse med dit køb på hjemmesiden og cookies fra 3. part til statistik og markedsføring.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.
Du kan læse hvordan ved at læse vores side om "sletning af cookies" - tryk her

Opkræver Hedestoker ekspeditionsgebyr?
Vi opkræver IKKE nogen form for ekspeditionsgebyr. 

Jeg har lavet en fejl i min bestilling - hvad gør jeg?
Har du lavet en fejl i din ordre kan du altid kontakte os for at få ændret ordren. Vi kan kontaktes på tlf. 96 92 10 90 eller du kan skrive en mail til salg@hedestoker.dk - husk at skrive dit ordrenummer i mailen så kan vi nemmere hjælpe dig. Hvis du helt har fortrudt kan du også afbestille din ordre. Se "Kan jeg afbestille min ordre hvis jeg har fortrudt?" øverst i oversigten. 

Hvad er jeres fragtomkostninger?
Når du bestiller varer i Hedestoker shoppen er fragtomkostningerne afhængig af den samlede købesum. Se nærmere under menupunktet Fragtpriser.

Jeg er utilfreds med min vare eller mit bestillingsforløb - hvad gør jer?
Vi vil til enhver tid bestræbe os på at yde dig den bedste service. Hvis du ikke mener, vi lever op til det, vi lover dig, er du meget velkommen til at kontakte os. Det gælder både ved det enkelte produkts kvalitet såvel som ekspedition og forsendelse. Benyt dig evt. af menupunktet "Kontakt os", som du finder nederst på siden. Her finder du flere forskellige måder at kontakte os på.  

Hvad er jeres leveringsbetingelser?
Du kan læse vores almindelige salgs- og leveringsbetingelser. Hvis du har spørgsmål er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.

Hvad er jeres normale leveringstid?
Vi bestræber os altid på at levere din bestilling fra dag til dag. Bestiller du mandag-torsdag inden. kl. 20.00, leverer vi som regel 1-2 dage efter. Bestiller du i tidsrummet fra fredag efter kl 12.00 til mandag leverer vi typisk dine varer første hverdag efter. Alle bestillinger fremsendes med hovedsagelig GLS, Postnord eller Danske Fragtmænd. Det betyder, at pakker afsendt fra os mandag-torsdag er fremme over hele landet næste dag - undtaget er dog Bornholm, hvor forsendelsen tager to dage. Pakker afsendt fredag-søndag er fremme mandag, da GLS ikke omdeler erhvervspakker lørdag og søndag. Dog tages der forbehold for uforudsete forhindringer som udsolgte varer og forsinkelser ved transportøren.

Kan jeg få ombyttet min vare?
Ønsker du at ombytte en vare, kan du indenfor 14 dage efter modtagelsen returnere varen til os. Det forudsættes, at varerne returneres til os i samme stand og mængde. Varen skal fremsendes franko. Når du returnerer varer, kan du vedlægge en kopi af fakturaen og skrive, om du ønsker pengene tilbage eller varen ombyttet med et andet produkt. Se i øvrigt salgs- og leveringsbetingelserne. 

Opbevaring af kundeoplysninger
Hos Hedestoker videregiver eller sælger vi IKKE dine personlige oplysninger til 3. mand (f.eks. et direct marketing firma). Du risikerer altså IKKE, at oplysninger om dit navn, adresse eller andet bliver videregivet til andre. De indtastede oplysninger bliver kun brugt af Hedestoker til at servicere dig bedst muligt, når du handler hos os. Hvor længe? Af hensyn til kravene i Årsregnskabsloven vil de indtastede oplysninger blive gemt i mindst 5 år.

Min vare er defekt ved modtagelse - hvad gør jeg?
Skulle du være uheldig at modtage en defekt vare, bør du hurtigst muligt returnere varen til os. Hos os har du selvfølgelig 6 måneders garanti og 18 måneders reklamationsret i henhold til gældende dansk lovgivning på området. På enkelte varer er der en udvidet garanti mod fabrikationsfejl, og dette vil særskilt være angivet på de pågældende varer. Du skal blot returnere varen til os sammen med en kopi af fakturaen og en kort beskrivelse af fejlen. Når du sender varen retur til os, skal den sendes franko. Vi vil, så snart vi modtager varen fra dig, tage hånd om sagen og sørge for den hurtigst mulige løsning af problemet. 

Hvordan er min returret/fortrydelsesret?
Skulle du, mod forventning, fortryde et køb, kan du indenfor 14 dage efter modtagelsen returnere varen til os. Det forudsættes at varene returneres til os i væsentlig samme stand og mængde. Varen skal fremsendes franko. Når du returnerer varer, kan du vedlægge en kopi af fakturaen og skrive, om du ønsker pengene tilbage eller varen ombyttet med et andet produkt. Ønsker du pengene for varen overført til din egen konto, skal du blot oplyse bankens navn samt registrerings- og kontonummer. Så overfører vi pengene direkte til din konto, når vi har modtaget varen retur. 

Jeg kan ikke finde det jeg leder efter - hvad gør jeg? 
For at du let og hurtigt kan finde det, du søger, har vi lavet en søgefunktion internt på siden. Den finder du øverst på siden, og der kan du søge på en række forskellige kriterier som f.eks. produktnavn, varenummer eller varetype. Hvis du stadig ikke kan finde det du leder efter er du altid velkommen til at kontakte os per tlf. 96 92 10 90  eller på e-mail salg@hedestoker.dk

Tekniske spørgsmål 
Har du tekniske spørgsmål vedrørende produkter, sidder vi altid klar til at hjælpe med vejledning. Ring til os på tlf. 96 92 10 90, eller send en mail med dit spørgsmål på salg@hedestoker.dk
 



TILBAGE
Åbningstider:
Mandag til torsdag: 9.00 - 16.00
Fredag: 9.00 - 14.00
Lørdag, søndag og
helligdage: Lukket
Hurtige genveje
Salgs- & leveringsbetingelser
Sitemap
Kunde login
Kundeservice
Hedestoker ApS
Hunnerupvej 3, 6920 Videbæk
E-mail: salg@hedestoker.dk
Cvr. nr: 34 60 73 70